Jysk Svinetransport A/S har kontrakt med slagteriselskaberne, Danish Crown i Randers og Tican i Thisted, om indtransport af slagtedyr. Der køres årligt med ca. 2,5 millioner grise.
Jysk Svinetransport benytter MapBooking til at planlægge alle afhentninger af grise hos danske landmænd. Løsningen er integreret med de administrative systemer hos både Danish Crown og Tican, således at de tilmeldte grise overføres elektronisk til MapBooking og de planlagte ture automatisk overføres til slagterierne med oplysning om antal, typer og leveringstidspunkt.
Ved planlægningen i MapBooking tages hensyn til de gældende regler for dyretransport så det sikres, at alle lovgivningskrav omkring transporterne opfyldes.
MapFleet benyttes til elektronisk ordreregistrering og navigation mellem de enkelte stop. Herudover benyttes SMS og email service, således at landmænd får oplysninger om hver enkelt afhentning per SMS og godkender afhentning og tidspunkt ved en SMS besvarelse. SMS og email løsningen sparer mange ressourcer på kontoret, hvor man har været vant til at ringe oplysningerne ud til hver enkelt landmænd.